Søg samarbejdspuljen
Vil din forening skabe aktiviteter sammen med andre? Søg støtte til projekter, hvor du samarbejder med andre foreninger, grupper eller aktører
Hvad kan din forening søge støtte til?
Samarbejdspuljen støtter projekter, hvor godkendte folkeoplysende foreninger samarbejder med andre om aktiviteter.
Din forening kan for eksempel samarbejde med andre foreninger, selvorganiserede grupper eller andre aktører i Svendborg Kommune.
Der er ingen begrænsninger for, hvilken aldersgruppe aktiviteterne skal henvende sig til.
Hvor meget din forening kan få i støtte, afhænger af projektet.
Vær opmærksom på, at tilskuddet kun må bruges til aktiviteter i foreningens eller gruppens eget regi.
Sådan søger du samarbejdspuljen
Din forening skal være godkendt som folkeoplysende forening i Svendborg Kommune for at kunne søge.
Du kan søge støtte hele året. Der er ingen fast ansøgningsfrist, og ansøgninger bliver behandlet løbende.
Når du søger, skal du beskrive:
-
Hvad formålet med projektet er, og hvad du ønsker at opnå.
-
Hvem din forening skal samarbejde med.
-
Hvor aktiviteterne skal foregå, og hvilken målgruppe de henvender sig til.
-
Hvad projektet forventes at koste, og hvad du søger støtte til.
Du skal også oplyse navn, adresse, e-mail og telefonnummer på den person, der er ansvarlig for projektet.
Når din forening har fået støtte
Når samarbejdsprojektet er afsluttet, skal du sende en kort beskrivelse af, hvordan projektet er gået, og en oversigt over, hvad pengene er brugt til.





