start på hovedindhold

Hvad er en folkeoplysende forening?

Ikke alle foreninger er folkeoplysende. Bliv klogere på, hvad der kendetegner en folkeoplysende forening, og hvordan den adskiller sig fra andre foreninger

Fællesskab, aktiviteter og demokrati

En folkeoplysende forening er en forening, hvor mennesker mødes om fælles interesser og aktiviteter. Det kan for eksempel være en idrætsforening, spejdergruppe eller musikforening.

Det særlige ved en folkeoplysende forening er, at den bygger på demokrati, fællesskab og aktiv deltagelse. Medlemmerne har mulighed for at få indflydelse på foreningens arbejde, og aktiviteterne skal have et folkeoplysende formål.

En folkeoplysende forening skal være godkendt efter folkeoplysningsloven. Godkendelsen giver mulighed for at søge kommunale tilskud og få adgang til kommunale lokaler.

Hvad er forskellen på folkeoplysende og andre foreninger?

Alle foreninger kan skabe fællesskab og gøre en forskel. Men der er forskel på, hvilke krav de skal leve op til, og hvilke muligheder de har for kommunal støtte.

Folkeoplysende foreninger bygger på demokratiske principper, har et folkeoplysende formål og giver medlemmerne mulighed for indflydelse. De kan søge kommunale tilskud og få adgang til lokaler efter folkeoplysningsloven.

Andre foreninger kan for eksempel være interesseforeninger, netværksforeninger eller støtteforeninger. De kan også skabe aktiviteter og fællesskaber, men er ikke nødvendigvis omfattet af de samme krav og støttemuligheder.

Vil du have din forening godkendt?

Illustration mænd der spiller håndbold

Hvis du vil starte en folkeoplysende forening eller have din eksisterende forening godkendt, kan du læse mere om kravene og se, hvordan du søger om godkendelse

Bliv godkendt som folkeoplysende forening

Hvad siger folkeoplysningsloven?

Folkeoplysningsloven fastlægger rammerne for folkeoplysende foreninger, herunder reglerne for kommunale tilskud og adgang til offentlige lokaler.