Søg lokaletilskud
Få tilskud til din forenings udgifter til lokaler og lejrpladser. Se, hvilke udgifter du kan få dækket, og hvordan du søger
Hvem kan få lokaletilskud?
Hvis din forening er godkendt til at modtage lokaletilskud, kan du få dækket op til 65 % af de godkendte udgifter til lokaler og lejrpladser.
Tilskuddet bliver som udgangspunkt reduceret, hvis din forening har aktive medlemmer over 25 år. Bestyrelsesmedlemmer, ledere og instruktører tæller ikke med i denne reduktion.
Tilskuddet afhænger også af, hvor mange timer lokalerne bruges til foreningens aktiviteter.
For at få lokaletilskud skal din forening desuden afgive en erklæring om indhentning af børneattester.
Sådan søger du lokaletilskud
Du skal hvert år indsende oplysninger om din forenings lokaleudgifter, også selvom udgifterne ikke har ændret sig siden sidste år.
Udfyld skemaet Regnskab for udgifter, og send det til Kultur og Fritid senest den 15. marts. Vores adresse finder du nederst på siden.
Tips til udfyldning af skemaer
Du skal ikke vedlægge foreningens samlede regnskab. Kommunen kan dog bede om dokumentation i forbindelse med en stikprøvekontrol.
Hvis du sender oplysningerne efter fristen, kan din forening ikke forvente at få tilskud.
Skal din forening have tilskud til højere udgifter?
Hvis du forventer større lokaleudgifter i det kommende år, skal du også udfylde budgetskemaet og forklare, hvorfor udgifterne stiger.
Det kan for eksempel være, hvis din forening skal leje større lokaler, optage et nyt lån eller har behov for ekstra vedligeholdelse.
Folkeoplysningsudvalget skal godkende en eventuel forhøjelse af tilskuddet.
Hvis din forening flytter til nye lejede lokaler, skal du også vedlægge den nye lejekontrakt til godkendelse.




