start på hovedindhold

Vil du være med til at skabe flere blå og grønne uderum?

Så kan det være, at din forening, kan få glæde af Nordea-fondens nye Bylivspulje

""
Fotografi © Nordea-fonden

Indtil 25. februar 2027 kan du søge fra 200.000 kr. og op til 3 mio. kr. i støtte til projekter, som udvikler, etablerer eller omdanner blå og grønne uderum. 

Det kan for eksempel være byhaver, lommeparker, naturlegepladser, fælles udekøkkener, badebroer, saunaer, maritime nyttehaver eller andre projekter, som kan blive samlingspunkter for mennesker, fællesskaber og aktiviteter.
 
Puljen på 75 mio. kr. kan søges af foreninger, selvejende institutioner, kommuner og andre almennyttige organisationer i byer med 1.000 eller flere indbyggere. 

Webinar

Tilmeld dig webinaret om Bylivspuljen 3. november kl. 16-17, hvor Nordea-fonden fortæller om puljen, kriterier, ansøgningsproces og svarer på alle jeres spørgsmål.